Ofte stillede spørgsmål

Hvor gammel skal man være for at deltage?

Der er ingen aldersgrænse for at deltage i Evolution Race, dog bør børn under 16 år løbe i selskab med en voksen.

Kan jeg købe billet på dagen?

Såfremt der ikke er udsolgt er det muligt at købe billetter på dagen. Billetpris på event-dagen er 650 kr.

Kan jeg ændre distancen på min billet?

Ja, du kan ændre distancen på din billet for et gebyr på 50kr. op til 48 timer før eventet. Skriv til os via kontaktformularen.

Kan jeg få refunderet min billet?

Billetprisen refunderes ikke, men er du forhindret i at deltage, kan du vælge at sælge din billet til en anden løber eller få rykket din registrering til et senere event. 

Skal man kunne svømme for at kunne deltage?

Du behøver ikke at kunne svømme for at deltage i Evolution Race events. Er der svømmepassager på ruten kan disse undgås, såfremt du ikke løber ELITE.

Hvad tid skal jeg være på eventpladsen?

Vi anbefaler at du møder op mindst 60 minutter inden start for at have tid til at blive registreret og varme op. Vi gør opmærksom på at der kan forekomme kø ved registrering, så kom i god tid.

Hvornår kan jeg se min starttid?

Startlister og tidsplan vil blive offentliggjort ca. 10 dage inden eventet.

Hvad sker der hvis jeg ikke kan klare en forhindring?

Hvis der er en forhindring du ikke kan klare på egen hånd, må du gerne modtage hjælp af dine medløbere. Dette gælder dog ikke hvis du løber ELITE.

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

Vi anbefaler at løbe i tætsiddende løbetøj, som dræner hurtigt. Trailsko er en fordel til Mountain og Short Course Mountain, da løbene afholdes i kuperet terræn.  Til OCR Stafet kan almindelige løbesko benyttes.

Kan man komme i bad?

Man kan komme i bad til OCR Stafet på Glostrup Stadion. Til Mountain ved Hedeland findes ikke badefaciliteter.

Er der vand på ruten?

Ja, der er vand på ruten til alle vores events, pånær vores ninjabane Short Course Mountain.

Kan man købe mad på eventpladsen?

Ja, der vil være mulighed for at købe mad og drikke fra vores samarbejdspartnere på eventpladsen.

Er der præmier?

Ja, der er præmier til top 5 i eliten af mænd og kvinder til Mountain Evolution, samt top 3 hold af mænd, kvinder og mix til OCR Stafet.
Dertil udloves lodtrækningspræmier i løbet af dagen blandt alle deltagere.

Kan man se deltagerlisten?

Ja, du kan tilgå deltagerlister på vores events her:
OCR Stafet
Mountain Evolution
Short Course Mountain 

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål? Skriv til os på info@evolutionrace.dk eller udfyld kontaktformulaeren herunder.

4 + 12 =