DK | ENG

URBAN EVOLUTIONRACE

DATO
05-08-2017
STED
BOBLEPLADSEN, VESTERBRO
OM LØBET

Urban EvolutionRace 5. august 2017 er Danmarks originale asfalt OCR, hvor du kommer til at se byen fra en helt ny side.

Løbet finder sted midt i København i Carlsberg byen, hvor du vil møde en masse forhindringer.  

Racet er en blanding af en militær forhindringsbane og en stærkmands-konkurrence - er du en ægte PREDATOR?

Urban EvolutionRace 2017
 

Billeder 2017 af Jens Petersen her!!!

Billeder 2017 fra Fundracers - Tommy Jensen her!!!

Resultater 2017 her!!!


 

Som noget nyt kan du i år vælge mellem 6 og 10 km løb. 

Der løbes runder á 500 meter, som gennemføres på Carlsbergs gamle bryggerigrund på Vesterbro.
Mellem hver løberunde, samt på ruten, skal der prøves kræfter med nye discipliner.

Urban er den mindst krævende udgave, af årets 4 EvolutionRaces. Men... vær ikke i tvivl om, at løbet i vanlig EvolutionRace stil vil give dig kamp til stregen - kun de seje blive udklækkede PREDATORS!  

Forhindringerne er ikke blot elementer, som du hurtigt kommer over eller under. Det er udfordringer som vil stoppe dig, bryde dit 
løbeflow, og teste din evne som predator.

Der kræves alsidighed og behændighed for få en god placering til dette løb!
Løbet foregår i samarbejde med Carlsberg byen midt i det pulserende byliv. 

Alle løbere kan vælge at starte med armbånd. Hvis du fejler en disciplin,
får du klippet armbåndet, og du skal lave 20 burpees for at få lov til at fortsætte.
Du har ubegrænsede forsøg - men der er en tidsgrænse for dit samlede løb!


Løbsdeltajler 

Alle løbere kan vælge at starte med armbånd. Hvis du fejler en disciplin, får du klippet armbåndet eller er der forhindringer du ikke kan komme igennem, så får du 20 dejlige burpees. 


Alle der gennemfører vil få en medalje, uanset om du har armbåndet på, når du
kommer i mål. Du skal blot have gennemført hele ruten.
 
Jo før du er tilmeldt - jo før starter du. De første løbere vil dog repræsentere vores Elite Heat, som du skal søge om at komme med i.
Du skal sende din ansøgning til thomas@evolutionrace.dk

Følg med på Facebook begivenheden HER, hvor vi vil holde dig opdateret med detaljer.
 
OBS! Der er begrænsede pladser.

Skynd dig og tilmeld dig med det samme lige her

Forhindringssponsorat
 
EvolutionRace har som noget nyt indgået et samarbejde med Børneulykkesfonden om konceptet, Forhindringssponsor.
 
Du kan nu som løber samle midler ind til Børneulykkesfondens projekt Legeheltene ved at finde forhindringssponsorer. Legeheltene arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de 60.000 børn, der hvert år bliver indlagt på de danske hospitaler – og det har du nu muligheden for at støtte op om.
 
Forhindringssponsoratet fungerer sådan, at du kan få venner, familie, virksomheder m.fl. til at donere 10, 15, 20 eller 35 kr. for hver disciplin, du gennemfører. Gennemfører du fx 10 discipliner ud af de 20 discipliner, og har du en forhindringssponsor, der har doneret 10 kr. pr. disciplin, betyder det, at sponsoren donerer 100 kr.
 
Hvis du godt kunne tænke dig at gøre en forskel for indlagte børn og gerne vil samle ind via et en forhindringssponsor, skal du sende en mail med dine oplysninger til: buf@borneulykkesfonden.dk.
 

Praktisk info 


Adresse
BoblepladsenPasteursvej 
1799 Vesterbro  
Dvs. 500 meter fra Carlsberg S-tog 
station.

Publikumvenligt 
Urban er meget publikumvenligt, da der løbes i rundet og mange af forhindringerne er samlet på boblepladsen. Inviter derfor gerne dine venner og familie med ned og heppe, løbet er kendt for at skabe en magisk løbestemning.  


Bad og omklædning


Er ikke muligt.


 

Regler ift. armbånd - Elite Predator vs Predator! 

Hvis du ikke har armbånd på, når du kommer i mål, så tillægges der 3 timer til
din tid. Dermed kommer alle uden armbånd automatisk ned
i bunden af resultatlisten.

I må gerne hjælpe hinanden gennem forhindringerne. Men det betyder at du IKKE kan løbe i elite heatet og ikke kan fortsætte med armbånd på.
 
Det er helt legalt at give en hånd til en buddy, når man fx skal over høje elementer - dog med ovenstående in mente.
Får du en hånd/hestesko og kommer gennem forhindringen, så skal du ikke lave 20 burpees.
Du kan vælge ikke at få armbånd på fra starten af, hvis I ønskerat hjælpe hinanden igennem banen.
 

  • Regler til EvolutionRaceHvis du hjælper nogen eller bliver hjulpet af nogen gennem forhindringer, så mister du dit armbånd.
  • Du viger fra bagfrakommende (ikke når du er i gang med en disciplin).
  • Gennemføres en disciplin ikke, er der en straf på 20 burpees som afregnes øjeblikkelig, og deltagerentæller selv højt.
  • Det er et offentligt område, smid derfor ikke skrald.
  • Drikkedunke sættes ved start området, så de ikke er på hele ruten.
  • Du skal give alle discipliner et hæderligt forsøg
  • Du må ikke gå tilbage til en disciplin - disciplinerne klares i rigtig rækkefølge.
  • Dommeres ord er altid lov. 


Ansvar
Deltagere i løbet skal være opmærksomme på, at løbet foregår på eget ansvar, og at man gennem løbsarrangørerne ikke er dækket af nogen forsikring. Der er f.eks. en risiko ved at klatre 5 meter op i et tov.
Føler du dig ikke sikker på, at du kan klare forhindringen sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så bør du springe disciplinen over. Vi arbejder altså uden sikkerhedsliner og tykke madrasser. 

Der vil dog være samaritter tilstede på pladsen, og alle forhindringer vil være forsvarligt bygget og testet.

VÆR SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ: Alle der kæmper sig gennem et EvolutionRace er en PREDATOR.

Det bliver en sej kamp, hvor du skal finde alle dine ressourcer frem.
Medaljen og stoltheden venter på den anden side!

Hold
Hold kan både være "rene" eller "mixede". Holdets tid er gennemsnittet af de 3 hurtigste.
For at deltage som et hold, skal I minimum stille 3 deltagere. Der er ingen øvre grænse for hvor mange der kan være på et hold.
Deltager du på et hold, er du automatisk også med i den individuelle konkurrence.

Skriv en mail til thomas@evolutionrace.dk - hvem I er på holdet, hvis du ikke får det gjort under tilmeldingen.
Det er gratis at være en del af et hold.
 

Pris og tilmelding                

30/7 - 5/8:                                   500 kr.
 
Refundering
Er ikke muligt. Til gengæld kan du sælge din billet og skrive det til os, så ændrer vi navnet.
Skriv til julie@evolutionrace.dk

Forventet tidsplan for dagen

Registrering åbner kl. 08.00.
De første 60 løbere skal registrere sig inden kl. 09.15
09.15: Briefing
09.30: Elite Heat løber afsted
12.00: Sidste løber afsted
14.00: Sidste løber er i mål
 
Præmieoverrækkelse forventes kl. 12.30
 

Træningsforslag
 

Gode øvelser i det daglige er kropshævninger i håndklæder eller reb, som hænges over en stang for at simulere det at hænge i et tov.
Mange bliver udfordret på grebsstyrken, og dermed evnen til at holde fast, det er derfor en god idé at forberede sig med grebstræning. 

Træningen af balancen implementeres effektivt i hverdagen ved at stå på et ben under tandbørstningen. Øvelsen gøres sværere på et balancebræt, ved at stå på tæer eller ved at lukke øjnene. Balancér på gelændere, vippebræt, stå på et ben på en pude, osv.

I hverdagen kan du udfordre dig selv hver dag ved at skyde til måls efter skraldespanden. Øg sværhedsgraden med afstand, vægt- og niveauforskelle. Prøv at gøre en lignende øvelse selv blandet med intervaltræning - det er ligesom skiskydning ret svært at præstere noget finmotorisk under hårdt pres.

Øvelserne skal laves minimum en gang om ugen for at have nogen effekt, og to-tre gange er optimalt.

Forhindringer 2017

1 Plyo
2 Ninja hop
3 Dæk flip + SURPRISE
4 Dækskub
5 Dæk hop
6 Træstamme løft
7 Conan Wheel
8 Sloping walls
9 Rail agility
10 Wall ball + SURPRISE
11 Handstand walk
12 Tønde-lunges OH
13 Tønde rul
14 Kommando kravl
15 Atlas lift
16 Loading race: stamme + jerry cans + balje
17 Travers

Se billeder af forhindringerne ved at følge begivenheden her!!!

 


Urban EvolutionRace 2016

 

Se resultater fra 2016 HER!

 

Billeder fra 2016 her!


 
Se discipliner herunder fra de foregående år.
I 2017 vil der være gamle kendinge, men helt sikkert også en masse nyt, som er ved at blive bygget NU. 

 
1: Pull up og T2B
For mænd gennemføres 5 af hver af disse øvelser, some er inspireret af crossfit. For kvinder er det 3 af hver. Hvis øvelsen ikke kan gennemføres, er det ok at lave 9 skalerede lettere gentagelser af hver øvelse. Det gennemgås på dagen. Det er helt elementært at kunne løfte sin egen krop, for at kunne klare sig fysisk, og for at være en ægte Predator. Skriv Pull up og T2B på Youtube for at se udførsel. Det er ok at lave chin up istedet for pull up. 
 














2: Plyo            
Der skal hoppes over to brædder for mænd, og en for kvinder. Det er 20 hop med samlede ben, eller også skal man løbe henover 30 gange. Denne øvelse er inspireret af crossfit øvelsen boxjump.















3: Trappeløb
Konditionen bliver presset til det maksimale, når der skal løbes til femte etage med 2 bæreposer med tilsammen 30 kg. De vejer 20 kg for kvinder.
Selvom det hiver i lungerne bliver lægmusklen, baglåret og forlåret og især lænde-hoftebensbøjeren også udfordret i denne disciplin.
Der er grundlæggende to ting man kan variere ved trappeløb: løbekadence og skridtlængde. Hvis man føler sig stærk i benene og i knap så god kondition, kan man overveje at tage flere trin ad gangen og sætte kadencen ned. Den intense belastning af løbemusklerne kan dog mærkes når der skal løbes på flad vej igen, og eventuelt dannet mælkesyre skal nedbrydes. Det er en yderst funktionel øvelse i det urbane miljø, når dagligvarerne skal slæbes op i lejligheden.  














 
4: Traversering
Fingre, arme, vinger og mavemuskler kommer på prøve, når der skal traverseres i armene på en mur.
10 m. sidelæns armgang er en udfordring, der kræver udholdenhed og stor styrke, når man kun har en kant at hænge i. Der skal startes forfra, hvis man falder ned. Hvis man bruger lang tid på denne disciplin og en hurtig deltager presser på bagfra, kan det være nødvendigt at skulle hoppe ned og begynde igen pga. løbets vige-regel. Hvis dette skulle ske, bliver denne i forvejen hårde øvelse endnu sværere, og den kan være yderst afgørende for deltagere med podiedrømme.
Distancen er en del kortere for kvinder.
  














5: Træstammekast
Øvelsen går ud på, at kaste en træstamme over et reb. Den vejer 30 kg for mænd og 20 kg for kvinder. Den skal kastes over ens hovedhøjde 8 gange for mænd og 4 gange for kvinder.















6: Tire flipping
Her skal du flippe et ca. 35 kilo tungt dæk 10 gange på stedet. Du flipper dækket, og hopper med samlede ben ind i dækket og hopper med samlede ben om på modsatte side; og så har du lavet 1 gentagelse. 

Det stiller krav til både hjertets pumpeevne og muskulaturen i hele overkroppen. Derudover skal du ikke undervurdere henholdsvis teknik og koordination i denne øvelse. 
Dækket er ikke tungere end at alle kan være med. Forskellen ligger i hvor meget energi den koster dig, inden du skal ud og løbe igen.














 
7: Slosh Pipe - "Zercher Carry"
Slosh pipen er et 3 meter langt, 110 mm. tykt, lukket plastrør ca. halvt fyldt med vand - så den samlede vægt er 18 kg. Den er mindre for kvinder. Slosh pipen bæres i armene vandret foran på brystet med centermarkeringen mellem armene. Med slosh pipen i armene skal man gå 40 m. frem, vende om og gå tilbage igen. 
Banen er ca. to meter bred. Hvis man træder udenfor afmærkningen, eller hvis pipen rører jorden, skal man begynde forfra ved at bære røret tilbage til start.

I denne disciplin kæmper man mod den kraft, der får skibe til at kuldsejle. Den frie overfladeeffekt får tyngdepunktet i slosh pipen til at forskyde sig kraftigt ved små bevægelser, og den kan således siges at virke modsat linedanserens balancestang. Det kræver hurtig reaktion og en generelt stærk krop at holde røret, når vandet flytter sig fra den ene ende af røret til den anden. 
Hvis man ikke har prøvet at bære en slosh pipe før, vil man blive overrasket over, hvor svær den er at håndtere. Så snart man mærker vandet flyde fra den ene ende af røret til den anden, skal man være klar til at stå imod med alle kræfter.














 
8: Tovklatring
Her skal der klatres op i et tykt tov på ca. 5 m. og ned igen to gange. For kvinder er det én gang. En markering skal røres før øvelsen er godkendt. Denne øvelse stiller krav til et godt styrke/vægt-forhold, god klatreteknik og is i maven. 

Don Perry satte verdensrekord i tovklatring uden brug af ben i 1954. Rekorden lyder på 2,8 sekunder på 20 fod (6,1 meter) fra siddende stilling. Martin Masár har i 1997 klatret 8 m. på 5,58 sekunder, hvilket er verdensrekorden i nyere tid.
Til løbet er det tilladt at anvende benene.
 














9: Præcisionskast
Under fysisk og psykisk pres testes koordinationsevnen. Petanque kugler skal kastes med overhånd, og en kugle skal ramme ned i en murerspand. Kasteren henter selv kuglerne, og der er max 5 kugler af gangen. Spanden står 7 meter væk. Hvis kugler bouncer ud af af spanden tæller det ikke. I sportens verden findes OL disciplinen skiskydning, også kaldet biatlon. Det er en multisportsgren bestående af skidisciplinen langrend og præcisionsskydning med riffel. Udfordringen er den samme som til Urban: Kan du ramme når pulsen banken? Det kan en ægte Predator!


 












10: Rail Agility
En bane gennemføres, hvor det hurtigst muligt gælder om at komme over og under forhindringer. Du får brug for styrke, kondition og behændighed for at kravle rundt, op og ned af rørstativer i forskellige højder. 














 
11: Balancebom

For virkelig at teste den menneskelige fysik må balancen og koordinationen af den trætte krop også sættes på en prøve. Deltagerne skal gå på 3 balance bomme. Hvis man rører jorden, startes udfordringen forfra.
















It's not always fun to get fit. But being fit is fun!
 
Vi ses i elementerne!
Team EvolutionRace
 
evolutionrace.dk bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du bruger evolutionrace.dk, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om hvordan vi bruger cookies: Brug af Google Analytics cookies.
x