DK | ENG
TEAMBUILDING


Baggrund

Det at bevæge sig ud i et andet miljø virker som at skrælle lag af et løg. Det overfladiske skæres bort, til man kommer ind til det vigtigste. Adfærd observeres, samtidig med at kompetencer og ressourcer sættes i spil. På den måde bliver de små afgørende tendenser og handlinger tydeliggjort. Det vigtige er så at arbejde med detaljerne på et konstruktiv, humoristisk og resultatorienteret grundlag med en positiv stemning, hvor alle involverede har en god oplevelse.
Et team bevæger sig igennem flere faser, før de ender med at være det effektive team. Ved hjælp af den rette stimulering, feedback og træning, kan et team springe let igennem nogle af de indledende øvelser. Når først det effektive team er en realitet, vil gruppesynergien, kreativiteten og energien tilsammen få opgaveløsningen til at gå op i en højere enhed.
Vi tror på, at det er altafgørende konstant at opretholde vækst i en virksomheds ressourcer og kompetencer. Alle forhold i livet er nødt til at være i udvikling, for ikke at være under afvikling. Lige som et parforhold, som er gået i stå, så vil en virksomhed på samme måde miste sin eksistensberettigelse i en moderne verden, hvis ikke individernes værdier kan forenes med virksomhedens.

Thomas Dybro er styrmand for firmaet EvolutionEvents, som er eksperter i at skabe transformation. 

Se referencer her


Firmaets mange års erfaring, dets alsidighed og skræddersyede setups har været til gavn for mange danske større og mellemstore virksomheder.

Vores tilgang
Vi tror på, at anerkendende dialog og et glimt i øjet gør en kæmpe forskel på teamudviklingsdagen. Derfor benytter vi udelukkende instruktører, som er empatiske, har coaching baggrund, og som altid er smittende med deres høje humør.
Vi tror på, at trivsel, vækst og refleksion er afgørende elementer, for at en virksomhed kan facilitere en kultur, hvor der opleves daglig glæde, fælleskab og resultater.
 
Vores filosofi er, at både mennesker og virksomheder bør være i konstant udvikling. 
Vi efterlever selv denne tankegang. Vi er altid på udkig efter nye metoder til at inspirere, transformere og aktivere andre mennesker. 

Et team har mulighed for at skabe et fælles sprog, og at opbygge et fællesskab gennem fælles positive oplevelser. Uden for kontoret er der større potentiale for at komme tættere på hinanden, og at lære hinanden bedre at kende. På den måde bliver kulturen, personlighedstyper og værdier sat i spil.
For at kunne ændre vores processer må vi først have klarhed over hvor vi er nu. Vi skal ikke bare tænke over vores situation. Vi er nødt til at få nogle oplevelser ud i nervebanerne, så vi kropsligt føler og husker de essentielle fremskridt.
   
Vi skaber Events som får deltagerne til at:
-       Kende hinanden bedre
-       Arbejde bedre sammen
-       Være mere motiverede
-       Føle mere arbejdsgælde

Ressourcer der typisk sættes i spil er:
-       Samarbejdsevner
-       Planlægning
-       Organisering af team
-       Mentalt overskud
-       Kreativitet
-       Koordinering af evner
-       Accept af hinandens forskelligheder
-       Rum til at alle kan udtrykke sig
 
Teambuilding eller teamudvikling 
Teambuilding er et fænomenalt værktøj, til at transformere en gruppe til et samarbejdende team. Når teamet skal op på de sidste niveauer i skalaen mod det effektive team, så er det afgørende:
-       At der er en direkte kobling til virksomhedens hverdag
-       Det er en langsigtet proces, som iterativt skaber nye niveauer 
-       At de involverede får en detaljeret forståelse af hinandens kompetencer
-       At der opbygges tillid og forforståelser imellem teamets medlemmer
evolutionrace.dk bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du bruger evolutionrace.dk, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om hvordan vi bruger cookies: Brug af Google Analytics cookies.
x